Annonce
Annonce
Annonce
BREAKING: FC Barcelona enig med City-stjerne
Nu ser det ud til, at en transfer rykker nærmere.
Bernardo Silva har de seneste fem år været en nøglespiller for Manchester City, som han skiftede til fra AS Monaco i sommeren 2017.
I sidste sæson blev det til 13 mål og syv oplæg, da The Cityzens kunne løfte Premier League-trofæet.
Nu ser det ud til, at han har vundet de sidste medaljer med klubben fra Etihad Stadium.
Portugiseren har gennem længere tid været sat i forbindelse med et skifte til FC Barcelona, og nu skulle en transfer angiveligt være rykket noget tættere på.
I hvert fald, hvis man skal tro meldingerne fra Daily Mail. Avisen skriver, at Silva er nået til enighed med FC Barcelona om de personlige vilkår i aftalen, og nu er det op til klubberne at aftale en transfersum.
Tidligere har Manchester City angiveligt krævet i omegnen af 80 millioner euro – svarende til knap 600 millioner kroner – for Silva.
Annonce