Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

BREAKING: Donnarumma på vej til Premier League

Af Morten Jørgensen
11.08.2025 Kl. 18:28

Den italienske stjernemålmand Gianluigi Donnarumma er på vej væk fra Paris Saint-Germain, og næste destination ser ud til at blive England.

PSG-træner Luis Enrique har således valgt at ekskludere målmanden fra onsdagens Super Cup-trup, hvor PSG skal møde Tottenham.

Den italienske målmand er blevet siet fra, og i stedet er den nye franske målmand Lucas Chevalier udset til at være klubbens førstevalg.

Beslutningen er ifølge Fabrizio Romano ikke faldet i specielt god jord hos Gianluigi Donnarumma og målmandens nærmeste.

De mener, at det er en unfair behandling af italieneren, som i de seneste sæsoner har været klubbens klare førstevalg mellem stængerne.

I stedet ser det nu ud til, at han kan være på vej til Premier League. Det er ifølge Fabrizio Romano i hvert fald den mest sandsynlige destination for ham.

Derudover skriver RMC Sport, at både Manchester United og Chelsea har forhørt sig om muligheden for at købe ham denne sommer.

Gianluigi Donnarumma har ét år tilbage af sin kontrakt med den franske storklub, hvor han nu ikke har nogen fremtid.

Alt tyder nu på, at det ender med at blive til et klubskifte denne sommer.

Transfervinduet er åbent – følg med i alle klubskifter og rygter lige her.

Her er alle sommerens transfers i Premier League.

Seneste nyt

Annonce
Annonce