BREAKING: Chelsea straffes hårdt af Premier League
Chelsea er blevet ramt af en række sanktioner i Premier League som følge af ulovlige betalinger til agenter og andre personer.
Det oplyser Chelsea selv på klubbens hjemmeside.
Det er sager, som Chelseas ejere selv har meldt til Premier League, efter at Roman Abramovich forlod klubben i foråret 2022.
Situationen vedrører sig ikke kun førsteholdet, men også transfers på akademiet.
Chelsea er blevet forbudt adgang til at handle med henblik på tilgange til akademiet, samt tildelt en bøde på 10,75 millioner pund og en betinget transferkarantæne til førsteholdet. Det svarer til 93 millioner kroner.
Forbuddet mod at registrere spillere til akademiet er trådt i kraft med øjeblikkelig virkning og gælder for de kommende ni måneder.
Transferkarantænen vil gælde et enkelt år i fald den træder i kraft.
Dommen er blevet gjort betinget i to år, som betyder, at Chelsea fortsat kan hente spillere til førsteholdet, såfremt der ikke begås yderligere overtrædelser inden for omtalte periode.
Artiklen fortsætter efter billedet.

Chelsea reagerer på straffen
– Fra begyndelsen af denne proces, har klubben behandlet disse anliggender med den største alvorlighed og har samarbejdet fuldt ud med relevante myndigheder.
– Klubben hilser anerkendelsen fra Premier League velkommen for ‘det flotte samarbejde’ og ‘at uden disse frivillige offentliggørelse og selv-rapporteringer, ville en række regelbrud i Premier League måske aldrig være opdaget af ligaen’, skriver klubben på sin hjemmeside.
Slipper for pointstraf
Chelsea er aktuelt placeret som nummer seks i Premier League, og det ændrer straffen ikke på. Der er nemlig ikke sportslige sanktioner.
Klubben har tre point op til Aston Villa, der ligger nummer fire.
Næste opgør venter i Champions League, hvor Paris Saint-Germain kommer på besøg på Stamford Bridge til returopgøret i ottendedelsfinalen, efter at det første opgør endte med en 5-2-sejr til den franske hovedstadsklub.
Lørdag gælder det så Everton på udebane i Premier League.
Hvem skal Brian Riemer udtage til sit landshold tirsdag? Det har Michael Kjærbøl givet et bud på. Se det her.



















