Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Prisen er på plads: Chelsea er enige med Leeds

Af Jeppe Augustsen
28.06.2022 Kl. 18:08
Chelsea og Leeds er efter sigende blevet nået til enighed, forlyder det.

Der er mange skriverier om den brasilianske Leeds-stjerne, Raphinha.

Tidligere i dag berettede vi om en historie, der lød på, at Chelsea vil give Arsenal kamp til stregen om Raphinha. Det gør de nu.

The Athletic erfarer her til aften, at Chelsea nærmer sig en aftale med Leeds. Det engelske medie melder, at klubberne har været i dialog:

– I samtalerne mellem de to klubber har Chelsea indikeret, at de er klar til at betale mere end £55 millioner, som Leeds formentlig vil acceptere, skriver David Ornstein på The Athletic.

Til gengæld melder Fabrizio Romano, at der er enighed mellem Chelsea og Leeds, hvor prisen lyder på £60-65 millioner, som inkluderer bonusser.

Nu er Raphinha og Chelsea i gang med at diskutere de personlige vilkår.

Artiklen fortsætter under videoen

The Athletic melder dog, at Arsenal stadig er inde i kampen, men ifølge Fabrizio Romano er Arsenals seneste bud på Raphinha blevet afvist, som blev afgivet i dag.

Såfremt begge klubber ender med at nå til enighed med Leeds, skal kantspilleren træffe en beslutning omkring sin fremtid. Ifølge The Athletic er det dog Chelsea, der er favoritter. 

The Guardian og Daily Telegraph melder også, at Chelsea nærmer sig en aftale med Leeds i en £55 millioner-handel.

Udover Raphinha forsøger Chelsea også at hente Raheem Sterling.

Annonce