BREAKING: Brøndby sælger ham til Premier League
Brøndby IF kan bekræfte, at målmandstræner Casper Ankergren tager næste skridt i karrieren og skifter til Premier League-klubben West Ham United.
Det oplyser Vestegnsklubben på sin hjemmeside.
Ankergren har siden efteråret 2021 været en vigtig del af Brøndbys målmandsmiljø og har løftet niveauet markant.
Fodbolddirektør Benjamin Schmedes roser hans store engagement og ser hans skifte som et kvalitetsstempel for både Brøndby og træningsmiljøet i klubben.
Casper har været med til at løfte vores miljø omkring vores målmandsgruppe til et højt niveau, og vi vil derfor gerne takke ham for hans arbejde og det store engagement, han har vist i vores daglige træning. Samtidig er vi også stolte over at sende en fra vores trænerstab videre til en klub i verdens største liga. Det er et kvalitetsstempel, både for Casper og for klubben og vores træningsmiljø.
Ny målmandstræner på vej: Justin Merz fra Anderlecht
Som afløser har Brøndby ansat den 32-årige tyske målmandstræner Justin Merz, som senest har arbejdet i belgiske RSC Anderlecht. Merz har de sidste to sæsoner trænet målmandsteamet, hvor han bl.a. har arbejdet tæt sammen med landsholdsmålmand Kasper Schmeichel og landstræner Brian Riemer.
Benjamin Schmedes fremhæver Merz som en moderne og internationalt erfaren træner med stærke faglige kompetencer, der skal styrke Brøndbys målmandsteam fremover.
Fra målmandsspiller til målmandstræner
Justin Merz har en baggrund som aktiv målmand i klubber som Stuttgarter Kickers, Karlsruher SC, Viktoria Berlin og FC Union Berlin. Han har desuden repræsenteret Irlands U21-landshold og har både irsk og tysk statsborgerskab.
Desuden er det kommet frem, at stjerne nu får seks år i Liverpool. Læs mere her.



















