BREAKING: Brian Riemer har fremtiden på plads
Brian Riemer forlænger sin kontrakt med DBU til og med EM-slutrunden i 2028.
Det skriver netmediet Bold onsdag.
Aftalen kommer i hus, selvom den danske landstræner kunne tjene det dobbelte i udlandet. DBU har dog endnu ikke bekræftet meldingen.
Det er godt et år siden, at han blev præsenteret som dansk landstræner, og allerede nu er en forlængelse altså i hus.
Samtidig med forlængelsen, vil der også være en lønforhøjelse, skriver mediet.
En forlængelse er ikke afhængig af, om Danmark kvalificerer sig til VM-slutrunden i Nordamerika næste sommer. Chancerne herfor ser dog ganske lovende ud i øjeblikket.
Brian Riemer stiger i løn
Den danske landstræner kan se frem til en lille lønforhøjelse i en ny aftale med DBU.
Brian Riemer fik ved sin ansættelse en løn på omkring seks millioner kroner om året, som dog kan strække sig til syv millioner kroner om året ved den nye aftale.
Selvsamme medie skriver dog, at han sagtens kunne tjene det dobbelte, hvis han blev cheftræner i udlandet.
Men for nu er tilfredsheden altså gensidig. I særdeleshed på grund af de glimrende resultater.
Brian Riemer har en strålende statistik med Danmark indtil videre, hvor det er blevet til seks sejre og blot to nederlaget, som er sket mod Spanien og Portugal.
I næste måned venter der to VM-kvalifikationskampe for Danmark. Først er det Belarus, der gæster Parken, inden det gælder en udekamp mod Skotland.
Landsholdstruppen bliver udtaget den 4. november.
Samtidig er det kommet frem, hvem der fremover skal være cheftræner for den italienske storklub Juventus. Læs mere her.
Lucas Paqueta sælges for 509 millioner
Lucas Paqueta ønsker at forlade West Ham i det kommende transfervindue, som åbner til januar.
Det sker i kølvandet på forfærdelige resultater, som The Hammers har oplevet i begyndelsen af sæsonen.
Klubben er at finde som nummer 19 i Premier League, hvor der er fire point op til redning, efter at man blot har vundet en enkelt ud af de første ni kampe i denne sæson.
Den dårlige form kostede Graham Potter jobbet som cheftræner på London Stadium tidligere på sæsonen, men efterfølgeren Nuno Espirito Santo har altså ikke klaret det meget bedre. Klubben fra det østlige London spillede 1-1 mod Everton i Nunos første kamp i spidsen for klubben, men har siden da tabt tre kampe i træk med blot et enkelt scoret.
Derfor er klubben i akut nedrykningsfare, særligt nu hvor oprykkerne ser ud til at klare sig godt. Men ondt er tilsyneladende blevet til værre for West Ham, idet Lucas Paqueta nu ønsker at forlade klubben til januar.
Den brasilianske midtbanespiler ville også egentlig gerne væk fra klubben i sommerens transfervindue, men West Ham blokerede et skifte til Aston Villa, ligesom der blev sagt nej tak til Flamengo, der ønskede at leje ham.
Lucas Paqueta har kontrakt med West Ham frem til 2027, men presser altså allerede på for at forlade klubben til januar i jagten på en plads i VM-truppen med Brasilien til slutrunden i Nordamerika næste sommer.
Den 28-årige midtbanespiller ventes at være en del af den brasilianske landsholdsspiller, men det tæller ikke som et plus, at han i øjeblikket repræsenterer et af de værste hold i Premier League. At rykke ned vil skade hans chancer.
Hvor meget forlanger West Ham for Lucas Paqueta?
Ifølge The Sun forlanger West Ham 509 millioner kroner, hvis brasilianeren skal sælges. Det er dog uvist, om man ønsker at gøre dette.
Manchester City var tæt på at hente ham i sommeren 2023, men så indledte det engelske fodboldforbund, FA, en undersøgelse om matchfixing, som satte en bremser for et skifte.
West Ham har muligvis brug for at rejse kapital for at forstærke truppen, men at miste en spiller som Lucas Paqueta ville være et stort slag. Ifølge The Times ønsker Nuno Espirito Santo at hente en ny angriber og forsvarsspiller i vinterens transfervindue, mens han skulle være åben for at sælge James Ward-Prowse, der ikke har spillet en kamp for klubben, siden Potter blev fyret.
West Ham møder Newcastle i den kommende weekend, og en række af klubbens fans har planlagt en protest mod klubbens ejere. Efter den næste landsholdspause venter en uhyggelig vigtig kamp mod Burnley.
Samtidig er det kommet frem, at der er trist nyt for Thomas Frank. Læs mere her.



















