Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

BREAKING: Aston Villa tæt på ny manager - betaler 45 millioner for ham

Af Morten Bruun Jørgensen
24.10.2022 Kl. 17:07
Aston Villa er angiveligt tæt på at have fundet en afløser for Steven Gerrard.

Han har været i Premier League før, og nu kan Unai Emery være på vej tilbage.

For ifølge Marca er Aston Villa klar til at betale frikøbsklausulen på 45 millioner kroner, som Unai Emery har i sin nuværende kontrakt med Villarreal.

Avisen hævder, at forhandlingerne er meget seriøse, og at aftalen med stor sandsynlighed vil blive lukket i løbet af de kommende timer eller dage.

I jagten på at finde en afløser for Steven Gerrard, som for nylig blev fyret, er Aston Villa allerede blevet afvist af Mauricio Pochettino og Thomas Tuchel, og i forsøget på at lokke Unai Emery er klubben villig til at give spanieren en stor løncheck.

50-årige Emery, der fra juli 2018 til november 2019 stod i spidsen for Arsenal, har siden sommeren 2020 været cheftræner for Villarreal, hvor han også fortsat har kontrakt til udgangen af denne sæson.

I øjeblikket er Villarreal på syvendepladsen i La Liga, mens klubben har vundet alle sine fire kampe i Conference League-gruppespillet.

Hos Aston Villa er situationen en noget anden efter en sommer, hvor klubben brugte over 500 millioner kroner på nye spillere. Efter 12 runder er klubben på 14. pladsen med kun 12 point. 

Klubben vandt dog i weekenden 4-0 mod Brentford i den første kamp efter fyringen af Steven Gerrard. 

Emery har et flot cv som træner, hvor han blandt andet har vundet fire Europa League-titler – tre med Sevilla og én med Villarreal – og det franske mesterskab med Paris Saint-Germain.

Annonce