Breakdown: Lukakus scoringsstatistik mod Liverpool
Trods sin unge alder har Romelu Lukaku efterhånden spillet en del kampe mod Liverpool med svingende succes.
For selvom den belgiske angriber ofte er blevet kritiseret for ikke at score mod ligaens tophold, så har Lukaku i løbet af sin karriere scoret mod The Reds for adskillige klubber.
Oversigten kan du se herunder:
For Chelsea mod Liverpool:
Kampe: 2
Mål: 0
Lukaku fik aldrig etableret sig som stamspiller hos Chelsea, og det blev ikke hjulpet på vej af hans scoringsrekord mod Liverpool. Sammenlagt nåede Lukaku at spille 86 minutter for Chelsea mod Liverpool, men mål blev det ikke til i dette tidsrum.
For West Bromwich mod Liverpool:
Kampe: 3
Mål: 2
I sæsonen 2012/13 scorede Lukaku 17 gange i Premier League for West Bromwich. Han scorede blandt andet både på ude- og hjemmebane mod Merseyside-klubben i en sæson, hvor det noget overraskende lykkedes West Bromwich at vinde begge opgør mod Liverpool.
For Everton mod Liverpool:
Kampe: 8
Mål: 3
I sin første sæson hos Everton og i sit første Merseyside-derby var to Lukaku-scoringer medvirkende til, at Everton fik en uafgjort mod storebror fra Liverpool.
Derefter fulgte der dog en to-årig scoringstørke mod Liverpool, før han atter scorede i 1-1-kampen i oktober 2015.
For Manchester United mod Liverpool:
Kampe: 1
Mål: 0
Manchester United spillede defensivt i en kedelig affære på Anfield, og Lukakus individuelle præstation var også direkte til glemmebogen. I løbet af kampens første 22 minutter havde Lukaku eksempelvis kun én enkelt berøring, og så er det ikke nemt at udbygge sin scoringsstatistik.
Samlet statistik mod Liverpool:
Kampe: 14
Mål: 5
Vundne: 2
Uafgjorte: 5
Tabte: 7