Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Brasiliansk legende med transferråd til Gabriel Jesus efter salgsrygter

Af Nikolai Gilkrog Mortensen
03.07.2020 Kl. 19:39
Den brasilianske Manchester City-spiller Gabriel Jesus har været rygtet til italienske Inter Milan, og han får nu råd af en brasiliansk legende.

Den tidligere Barcelona-stjerne Rivaldo råder Gabriel Jesus til at blive hos Manchester City og Pep Guardiola denne sommer i stedet for at tage til Italien og Inter.

23-årige Gabriel Jesus skiftede i 2016 for 27 millioner pund fra hjemlandet og Palmeiras til Manchester City, hvor han har formået at score 63 mål i 139 kampe siden skiftet.

På trods af det flotte målsnit er han ofte henvist til bænken som substitut for Sergio Agüero, men Rivaldo mener, at Manchester City er den bedste klub for sin landsmand.

– Sergio Agüero sæson er måske slut på grund af en slem skade, så Gabriel Jesus har en god chance for at skabe fundamentet for at gøre sig selv til starter i denne afgørende fase af sæsonen, sagde Rivaldo til Betfair ifølge Manchester Evening News.

– Af den grund bliver Jesus nødt til at fokusere og opbygge selvtillid ved hele tiden at score mål og hjælpe sit hold med at opnå sine mål.

– Der er også rygter, der siger, at Inter vil forsøge at kapre Gabriel Jesus, hvis de sælger Lautaro Martinez til Barcelona, men hvis det stod til mig, så ville jeg foretrække at blive i City.

– Derudover har Jesus allerede fundet sig til rette i engelsk fodbold, Manchester by, og han bliver trænet af en af de bedste, så jeg synes, at han skal fortsætte i klubben, da det formentlig vil være det bedste for han karriere.

 

Annonce