Brasiliansk komet: Jeg skifter til Chelsea
Spekulationerne begyndte allerede at spire i begyndelsen af april, og nu skulle den være god nok. Chelsea og Jose Mourinho har skrevet under med det brasilianske stortalent, Nathan Allan de Souza, også bare kaldt Nathan, der kommer til fra den brasilianske traditionsklub, Atletico Paranaense.
Det meddeler spilleren selv her til aften på Instragram, hvor han har skrevet en længere besked vedrørende sit skifte til den engelske hovedstad, og ligeledes postet billeder fra klubbens træningsanlæg, hvor han sætter sin signatur på kontrakten.
– En drøm går i opfyldelse. Først og fremmst vil jeg takke gud for at kigge min vej, min far for altid at tro på mit talent, og for at være en kriger, mens han hjalp mig med at nå mine mål. Jeg vil også gerne takke min familie og mine venner, der altid har støttet mig.
– Jeg vil også gerne takke Atletico Paranaense, der har været en stor del af denne rejse, og hvor jeg spillede i seks år. Tak til Chelsea for at tro på mig, jeg vil gøre mit bedste for at støtte holdet i jagten på nye trofæer, afsluttede han vedrørende sit forestående Chelsea-skifte.
19-årige Nathan beskrives som en offensiv midtbanespiller, der også kan dække kanterne, og har optrådt flere gange for det brasilianske U/20-landshold. Ingen af klubberne har endnu offentliggjort skiftet.