Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Brasilianer drømmer om Manchester United-skifte

07.08.2015 Kl. 16:36
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Louis van Gaal har hentet stort ind denne sommer, hvor Memphis Depay, Matteo Darmian, Bastian Schweinsteiger, Morgan Schneiderlin og Sergio Romero er bragt til klubben.

I går kunne Manchester United bekræfte salget af Angel Di Maria til PSG, og Louis van Gaal er nu på jagt efter en erstatning for argentineren. Ifølge de engelske og spanske medier er det kun spørgsmål om tid, før Pedro bliver præsenteret på Old Trafford.

En anden mulig erstatning er brasilianske Alex Teixeira fra Shakhtar Donetsk. Han håber hvertfald på, at han en dag kan trække Manchester United-trøjen over hovedet.

– Jeg drømmer om at spille i Premier League, fordi det efter min mening er den bedste i verden. Jeg ville ikke tøve, hvis jeg modtog et godt tilbud, udtaler han ifølge Selecao Brasileira og tilføjer:

– Jeg drømmer om at bære Manchester United-trøjen. Måske kan det blive en realitet næste år, slutter han.

I sidste sæson nettede den 25-årige brasilianer 17 gange i 22 ligakampe og står i alt noteret for 69 mål og 22 assists i 203 kampe for Shakhtar Donetsk.

Annonce