Brandudsalg: Chelsea siger farvel til fem spillere
Chelsea har blandet sig som en overraskende titeludfordrer i denne Premier League-sæson efter en imponerende start på sæsonen.
Det er blevet til 35 point i 18 kampe forud for mandagens kamp mod Ipswich.
LÆS OGSÅ: Vildt: Chelsea vil have kæmpe beløb for flop
Klubbens manager, Enzo Maresca, kan vælge at forstærke truppen med flere spillere i løbet af det kommende transfervindue, der åbner onsdag.
Men der kan også være flere spillere på vej væk fra klubben.
Ifølge BBC Sport kan hele fem Chelsea-spillere forlader Stamford Bridge i løbet af januars transfervindue.
Ben Chilwell er det største navn på listen, og den 28-årige Chelsea-spiller har blot fået én kamp i denne sæson.
Carney Chukwuemekas fremtid synes også at ligge andetsteds, men klubben kræver, at hans frikøbsklausul på 360 millioner kroner indløses.
Cesare Casadei kan også forlade klubben i løbet af januar, hvor The Blues pønser på at udleje den 21-årige italiener, så han kan få flere minutter i benene.
Feyenoord og AC Monza er efter sigende interesseret i den italienske midtbanespiller, der tilbragte sidste sæson på en lejeaftale hos Leicester.
Harvey Vale, der er et produkt af Chelseas eget ungdomsakademi, ventes også at forlade klubben, hvor der resterer færre end seks måneder af hans kontrakt med klubben.
21-årige Vale har tiltrukket sig interesse fra flere klubber i The Championship og på det europæiske kontinent.
LÆS OGSÅ: Ekspert sender klar besked: Kun én klub kan udfordre Liverpool nu
Samtidig ventes det, at Alex Matos forlader klubben på en permanent aftale.



















