Brænder sine broer: Morata ønsker ikke at vende tilbage til Chelsea
Alvaro Morata har ingen intentioner om at vende tilbage til Stamford Bridge, men sigter efter en langvarig karriere for Atletico Madrid.
Den spanske angriber sluttede et miserabelt ophold på 18 måneder i Chelses, da han i januarvinduet skiftede til Atletico på en lejeaftalen på halvandet år.
Nu lægger han ikke skjul på, at han ønsker at forblive i den spanske hovedstad resten af sin karriere.
– Jeg ønsker at være her, og jeg kommer til at gøre alt, hvad jeg kan for at fortsætte med at spille her, fortæller Morata ifølge Daily Mail.
– Jeg gjorde alt, hvad der stod i min magt for at skifte hertil, og jeg kommer til at gøre alt, der står i min magt for at blive.
Morata fandt aldrig målformen for The Blues, men har genfundet målnæsen i den spanske hovedstad. Nu håber han på at kunne blive en nøglespiller for Los Colchoneros.
– Jeg tænker ikke på andre klubber; Jeg vil gerne blive i Atletico Madrid resten af min karriere og blive så vigtig en spiller som muligt, siger Morata.