Bradley lovpriser samarbejdet med Swansea-formand
Efter fyringen af italienske Francesco Guidolin mandag morgen valgte Swansea City i at ansætte Le Havre-træneren Bob Bradley, der dermed bliver den første amerikanske træner i Premier League.
Bradley er kommet godt på plads og har i denne uge trænet med en del af sin Swansea-trup. Bradley roser nu samarbejdet med Swanseas formand Huw Jenkins og fastholder også, at truppen er stærk nok til at blive i Premier League, men at ambitionerne er større end det.
– Jeg er sikker på, at vi kan holde holdet oppe i Premier League. Men det handler altid om mere end bare at blive i ligaen, siger Bradley til Sky Sports og uddyber:
– Jeg synes truppen er stærk nok, men vi vil gerne være i regelmæssig dialog om, hvordan klubben og spillerne kan blive endnu bedre. Vi har haft en del tidlige dialoger med Huw Jenkins (Swanseas formand, red.) og jeg sætter allerede stor pris på hans ærlighed og de perspektiver, han bringer.
– Jeg føler virkelig, at han og jeg kommer til at arbejde godt sammen, siger den tidligere amerikanske landstræner, Bradley.
Swansea har mildest talt spillet skidt i sæsonindledningen, hvor de blot har hentet fire point i syv kampe. Waliserne tabte senest med 1-2 til Liverpool.