Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Boykot af Qatar? Her er 6 dokumentarer, hvor du kan få dit fodboldfix

Af Jeppe Augustsen
16.11.2022 Kl. 22:51
Vi giver her vores bud på, hvad man kan bruge tiden på, hvis man har i sinde at boykotte VM, mens stadig vil have sit fodboldfix.

Verdens største sportsbegivenhed er blevet sparket i gang – nemlig verdensmesterskaberne i fodbold.

Det afvikles midt i sæsonen og er den mest omdiskuterede VM-slutrunde nogensinde. Hvorfor? Fordi det skal afvikles i Qatar. 

Det er blevet afsløret, at korruption var afgørende for, at Qatar fik tilddelt værtsskabet tilbage i 2010. Det mest tragiske er dog, at flere tusinde migrantarbejdere, som bl.a. har været med til at bygge stadions, har mistet livet grundet forfærdelig arbejdsvilkår. 

I Qatar er det heller ikke lovligt at være homoseksuel, og det kan blive straffet med fængsel. 

Disse tre fundamentale ting er årsagen til, at mange fodboldfans vil boykotte slutrunden ved at slutte for fjernsynet, når 32 nationer skal kæmpe om det mest prestigefyldte trofæ. 

I den anledning har vi set nærmere på, hvordan man alligevel kan få sit fodboldfix i fjernsynet uden at skulle se VM-fodbold. Nedenfor kan du se vores anbefalinger til dig:

Peter Crouch – Save Our Beautiful Game

Den 12. juli 2019 lagde Peter Crouch støvlerne på hylden. Siden da har man set ham agere ekspert på flere sportskanaler og fodboldmedier. Men han har også brugt masser af tid på noget helt andet.

I sine helt unge Tottenham-dage var han udlejet til Dulwich Hamlet, der spillede langt nede i de engelske række, og i dag spiller de i National League South – den sjette bedste række i England. Her er han i dag en del af bestyrelsen, og han har haft en kæmpe betydning for deres overlevelse.

For selvom Covid-19-pandemien var hård for Premier League-klubberne, som mistede mange millioner pga. manglende tilskuere, så var den med til at lukke flere klubber i de lavere rækker – og Dulwich Hamlet var også tæt på at dreje nøglen. 

Peter Crouch ville hjælpe klubben, som har betydet meget for ham, og han bliver en del af bestyrelsen. Sammen skal han forsøge at få tingene til at lykkes, så klubben ikke går konkurs.  

Denne dokumentarserie af en kæmpe anbefaling, og hvis man ikke kunne lide Peter Crouch i forvejen, så vil jeg næsten love, at det er tilfældet efter at have set denne.

Her får du seks afsnit af omkring 40-45 minutter med en seriøs og humoristisk Peter Crouch og samtidig få et unik indblik i, hvordan tingene hængere sammen i de lavere engelske rækker.

Streamingtjeneste: Discovery+


Billede: Discovery+

Andre anbefalinger på Discovery+

Er man Liverpool-fan, så kan man 1 time og 40 minutter af til at se 'The End of The Storm', der fortæller om 2019/20-sæsonen, hvor The Reds efter 30 års tørke vandt det engelske mesterskab.

Rio Ferdinand's Tipping Point

Det smukke spil. Det er det, man kalder fodbold, og det er naturligvis helt korrekt, hvis man ser på, hvad det kan. Fodbold bruges til at bringe folk sammen, men det har også skyggesider.

Det er noget af det, som Manchester United-legenden, Rio Ferdinand, har set nærmere på og ønsker at lave om på.

Dokumentarserien er bygget op i tre dele, som hver især fortæller om tre skyggesider: Race, seksualitet og mental sundhed.

Her snakker han med folk, som har mærket skyggesiderne på tæt hold, og han ser på, hvad man kan gøre for at løse problemer. 

En yderst spændende og interessant serie, som er yderst vigtig, fordi den fortæller, at fodboldspillere er mennesker som alle andre. 

Streamingtjeneste: Amazon Prime


Billede: Amazon Prime

Andre anbefalinger på Amazon Prime

Når det kommer til fodbolddokumentarer, så ligger Amazon Prime i toppen. De har lavet fantastiske dokumentarserier om Crystal Palace, Manchester City, Leeds og senest Arsenal (samt Juventus og det brasilianske landshold). Skriv 'Football' i søgefeltet, og så er der mange timers fodboldunderholdning.

Sunderland Till I Die

Det er nok de færreste fodboldfans, som ikke har set denne fantastiske serie – eller hvert fald en del af den. Første sæson udkom i 2018 og anden sæson i 2020.

I denne serie kan man opleve definitionen på passion, når det kommer til fodbold. Alt fra supporteren, kitmanageren og sportsdirektøren.

Denne serie har været banebrydende for dokumentarserier omkring fodboldklubber, og det er der ikke noget at sige til. Den er fremragende. 

Her får du næsten 10 timers fantastisk underholdning.

Streamingtjeneste: Netflix


Billede: IMDB

Andre anbefalinger på Netflix

I de seneste år er der kommet mange fede fodboldserier og film på Netflix, og nedenfor er der nogle yderligere behandlinger:

– Anelka: Misforstået
– The English Game
– Apache: Historien om Carlos Tevez
– Pelé 
– Figo: Transferhandlen, der forvandlede fodbold
– Neymar: Det perfekte kaos
– The Playbook (afsnittet med Jose Mourinho)

The Class of '92

At se så mange unge spillere fra akademiet for en klub få så afgørende en rolle på førsteholdet ser vi formentlig ikke igen. Det er der hvert fald ikke noget, der tyder på i moderne fodbold, som vi oplever det i dag.

Om ikke andet var det tilfældet i Manchester United, hvor bl.a. David Beckham, Gary Neville og Paul Scholes var med til at gøre Manchester United til en stormagt i engelsk fodbold.

En rigtig god dokumentar, der varer omkring to timer. 

Streamingtjeneste: Viaplay


Billede: Viaplay

Andre anbefalinger på Viaplay

– Bobby Robson: More Than a Manager
– Sir Alex Ferguson: Never Give In
– Den unge Zlatan
– Gascoigne
– King Otto

Fodboldfeber – historien om Premier League

Her får man fire timers underholdning omkring Premier Leagues oprindelse og historier fra nogle af de mest ikoniske spillere i Premier League-æraen.

Serien fortæller hele historien om, hvordan den engelske liga udvikler sig økonomisk og til den multi-milliard-forretning, som den er i dag. 

Derudover kommer man også tæt på det store rivalopgør mellem Arsenal og Manchester United, der i flere år kæmpede om mesterskabet.

Streaming: DR TV


Billede: DR

Andre anbefalinger på DR

– Solgt til succes – de nye danske fodboldstjerner

Welcome to Wrexham

Fra Van Wilder til Wrexham-ejer.

Amerikanere har i de seneste år gjort deres indtog i Premier League, hvor flere af klubberne er eget af amerikanske milliardærer. Nu har de to amerikanere, Rob McElhenney og Ryan Reynolds, gået ind i britisk fodbold, men i den fjerde bedste række. 

Det var det engelske ligasystem, der var afgørende for, at de to amerikanere pludselig så en mulighed for at lave en rigtig fed case – en case, som ikke er mulig USA. Derfor investerede de i en walisiske klub, Wrexham A.F.C.

Modsat i USA kan man i de engelske rykke op og ned i ligaerne, og det fik dem til at kigge mod Wrexham. Men starten går ikke helt som planlagt, hvor der opstår ting, som de ikke havde regnet med at skulle tænke på.

En noget anderledes dokumentar, som er delt op i flere afsnit, der varer cirka en halv time.

Streaming: Disney+


Billede: Disney+

Til sidst det naturligvis nævnes, at det også er anbefalinger, som man alligevel kan bruge en masse timer på, selvom man har i sinde at se VM-fodbold.

Annonce