Bournemouth-manager forklarer: Derfor startede Wilshere ude
Jack Wilshere valgte noget overraskende at skifte til Bournemouth på en lejeaftale i sommerens transfervindue, og i går fik den engelske midtbanespiller sin debut for the Cherries, men han var ikke med i startopstillingen.
– Vi var meget tæt på at vælge Jack Wilshere, men han gjorde virkelig en forskel, da han kom på banen. Jeg var bekymret for, om han kunne spille så lang tid, som vi havde brug for, hvis han startede inde, forklarer Eddie Howe ifølge Squawka.
– Det var meget klart for meget, at han vil gøre store ting for dette hold. Han har givet alle et løft på grund af sit navn. Hans kvaliteter kan smitte af på de andre spillere og gøre dem bedre.
Wilshere bad Arsenal om at få lov til at blive udlejet i denne sæson for at få fast spilletid. Det skal blandt andet være med til at få ham tilbage på det engelske landshold, som nu er under ledelse af Sam Allardyce.