Bournemouth forlænger med kaptajnen
Han har været med på hele turen, Simon Francis. Da han skiftede til Bournemouth i 2011, var de en lille klub i League One. I dag er de et etableret hold i Premier League, og Francis har været fast mand på hele rejsen.
Selvom Francis er blevet 33 år gammel, var det alligevel en let beslutning at forlænge kontrakten, fortæller han til Bournemouths hjemmeside:
– Det skete ret hurtigt. Forhandlinger tager ikke så længe når en spiller gerne vil blive i klubben, siger han.
På sine syv år i klubben har forsvarsspilleren indtil videre spillet 286 kampe for klubben, som Francis føler sig godt matchet med:
– Klubben har opført sig fantastisk over for mig, siden jeg kom til. Jeg føler, jeg har præsteret mit bedste, de sidste syv år, og jeg er meget stolt af at være en del af så succesfuld en trup, siger han.