Borini glæder sig over Sunderland-skifte
Fabio Borini er glad for sit skifte til Sunderland, hvor han kan se frem til mere spilletid.
Brendan Rodgers kunne ikke garantere italieneren spilletid med Daniel Sturridge og Luis Suarez i truppen. Derfor valgte man at sende ham til Sunderland på et lejeophold.
– Det føles godt at skifte her til. Jeg ventede på at min tid ville komme, og jeg skal spille. Det er det rette tidspunkt at komme på, og det er en stor mulighed for mig.Det er vigtigt for mig at spille, hvis jeg skal opnå mine mål i denne sæson, siger han til klubbens hjemmeside:
Han fortæller også, at han snakkede med Jordan Henderson og Simon Mignolet omkring skiftet, der begge har en fortid i Sunderland.
– Jeg spurgte dem om nogle få ting omkring klubben. De gav mig nogle råd, slutter han.