Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

BOOM: Spurs er klar til at sprænge egen transferrekord to gange denne sommer

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
14.06.2019 Kl. 06:58
Tottenham er ikke ræd for at overgå sig selv to gange på transfermarkedet denne sommer for at skaffe Tanguy Ndombele og Giovani Lo Celso.

Tottenham har ikke gennemført en transfer i de seneste to transfervinduer, men nu er klubben klar til at tage til genmæle ved at sprænge sin egen transferrekord to gange i dette transfervindue.

Mauricio Pochettino vil have både Tanguy Ndombele og Giovani Lo Celso – koste, hvad det koste vil.

Spurs har allerede budt £53 millioner på Real Betis-midtbanespilleren Lo Celso, hvilket allerede er en klubrekord. Det blev dog afvist, men Tottenham forventes at byde på ny i de kommende dage.

Derudover skulle Tottenham også føre ræset om Lyon-midtbanespilleren Tanguy Ndombele, som man i øjeblikket er i forhandlinger med ifølge flere pålidelige kilder.

Lyon forlanger dog £71 millioner, men Spurs har ingen intentioner om at betale så meget. Et kompromis skal indgås, men der er ingen tvivl om, at den franske midtbanespiller kommer til at koste markant mere end klubbens nuværende transferrekord – Davinson Sanchez, der skiftede fra Ajax for £42 millioner i 2017.

 

Annonce