Book of Loyalty - En Manchester City legende

Født på denne dag i 1934.

Tony Book havde en meget mærkværdig fodboldkarriere. Hvis man slår ordet “loyalitet” op, så burde der fremkomme et billede af Tony.

Løj om sin alder

Han voksede op i Indien, hvor faren var udstationeret som militærpersonel, og siden blev han uddannet som murer i Bath. Han var en gennemsolid forsvarsspiller, der havde fine lederegenskaber, men aldrig gjorde et stort nummer ud af sig selv. Han formåede således at gå fuldkommen under radaren i professionel sammenhæng, og spillede i Bath City på et lavt niveau i mange år, inden han blev hentet til Plymouth Argyle under Malcolm Allisons ledelse i 1964. På det tidspunkt havde han passeret de 30. Book løj om sin alder da Manchester City investerede en kontrakt i ham i 1966. Det var på flamboyante Allisons anbefaling. Denne var på det tidspunkt assistent for ikoniske Joe Mercer på Maine Road.

Tony spillede 244 ligakampe for City, primært som højre back, og medvirkede som anfører til et mesterskab, en FA Cup triumf og et Europapokal trofæ, inden han trak sig som aktiv som 40-årig i 1974 og blev coach i klubben. I 1969 blev han endda kåret til ”Årets Spiller” i engelsk fodbold. En kolossal personlig hæder og triumf.

Joe Mercer blev på kynisk vis udmanøvreret i en slags paladsrevolution af assistenten Allison og bestyrelsesformanden Peter Swales. Mercer mødte op på arbejde på Maine Road en morgen i 1971 og måtte se sin parkeringsplads sløjfet.

Allison kuldsejlede City

Big Mal styrede derefter – i Mercers fravær – Manchester City uden om et mesterskab i 1972, der ellers syntes ret sikkert. Trods momentvis seværdigt spil manglede den afgørende stabilitet. Med tre kampe tilbage havde City afgørelsen i egne hænder, men uafgjort i Coventry og et nederlag i Ipswich betød, at en sejr i den sidste kamp mod Derby County ikke rakte. Derby blev mestre, blot et point foran The Citizens.

Allison opnåede derefter kun en 11. plads i sæsonen 1972/73 og blev så fyret af sin tidligere sammensvorne Peter Swales. Johnny Hart blev ansat som afløser med Book som assistent. Efter et halvt år blev Hart desværre syg, og Tony måtte overtage som ”caretaker”, altså konstitueret chef. Ron Saunders blev så hyret ind, men fyret efter kun et halvt år, og det blev så op til Tony Book at samle stumperne. Det gjorde han enormt kompetent. Det skulle faktisk vise sig, at City kulminerede under hans ledelse i tiden 1974-77.  I den periode førte Tony The Citizens til Liga Cup triumf i 1976 og klubben opnåede en andenplads i ligaen i 1977. Generelt var Book nok lidt undervurderet, men han var ekstremt dedikeret og myreflittig.

Men det var ikke nok for bestyrelsen, der mente at der atter skulle gøres plads til Malcolm Allison i 1979.

Book forblev inkarnationen på begrebet loyalitet

Selv om Allison og Book havde en årelang relation og enorm gensidig respekt, så var de ekstremt forskellige. Allison var karismatisk, egocentrisk, fagligt avantgarde og ret så drikfældig. Book var stabil, solid, jordbunden og frem for alt trofast.

Allison entrerede Maine Road som en stormvind og ville revolutionere klubben på mange parametre. Først og fremmest skulle truppen udskiftes. Det viste sig imidlertid kolossalt vanskeligt at erstatte Joe Mercers (og Tony Books) gamle garde.

City gerådede i turbulens på direktionsgangen med interne magtkampe. Økonomien vaklede og de sportslige resultater var stærkt svingende. Den farverige Allison røg ud og Tony Book blev igen den solide klippe i modgangen, nu som assistent for Allisons efterfølger, John Bond.

Efter den aktive karriere tjente han trofast sin gamle klub i tilsammen 23 år i forskellige positioner, blandt andet tre perioder som manager. Et sjældent eksempel på ægte klubloyalitet i den professionaliserede fodboldverden.

Manchester City hædrede Tonys indsats ved at gøre ham til ærespræsident.

Anthony Keith Book gik bort i 2025, 90 år gammel.