Bonucci-agent er rejst til det engelske
Leonardo Bonucci er i de seneste par måneder blevet sat i forbindelse med et skifte til Premier League, hvor Chelsea har været de store bejlere.
Antonio Conte skulle være opsat på at blive genforenet med den italienske midtstopper på Stamford Bridge, men Chelsea-manageren har fået konkurrence fra Pep Guardiola i Manchester City.
Manchester City har efter sigende fået et £38,2 millioner-bud afvist af Juventus, og de italienske mestre har angiveligt meddelt, at de ikke har nogen intentioner om at sælge.
Nu beretter det italienske medie, TuttoMercatoWeb, at Alessandro Lucci, der er agent for Leonardo Bonucci, er rejst til England for at snakke med ledelsen i Manchester City.
Ifølge mediet har Alessandro Lucci til formål med turen at få overbevist Manchester City til at komme et bud, som Juventus vil få meget svært ved at afvise. TuttoMercatoWeb hævder, at det vil være et bud på €60 millioner, hvilket svarer til små 450 millioner kroner.
Derudover rapporterer TuttoMercatoWeb også, at Leonardo Bonucci enten vil skifte til Manchester City eller skrive under på en ny og forbedret kontrakt med Juventus denne sommer.