Bomber mål ind for FCK: Fire Premier League-klubber vil have Robert Skov
Tottenham er blandt klubberne, der holder nøje øje med Robert Skov fra FC København. Det erfarer Sky Sports mandag.
Foruden Tottenham skulle også Watford, Wolves og West Ham have spejdet den 22-årige FCK'er, der har scoret 22 gange i Superligaen denne sæson.
Skov har også imponeret i Europa League-gruppespillet, selvom FCK endte med en bundplacering.
Sky Sports skriver, at Spurs er på udkig efter en angriber, der kan spille bag Harry Kane og i højre side af offensiven, hvor netop Skov har brilleret for FCK.
Skovs karriere har for alvor taget fart siden skiftet fra Silkeborg sidste vinter for blot 7,5 millioner kroner.
Ifølge Transfermarkt har Skov nu en værdi af €5 millioner – 37 millioner kroner – men det ville være mærkeligt, hvis ikke FCK kan sælge for mere end for det skøn – særligt hvis hele fire Premier League-klubber starter en budkrig på det danske stortalent.