BOMBE: To Newcastle-stjerner på vej til United?
Manchester United er i dialog med hele to stjerner fra Newcastle, som de arbejder på at hente til Old Trafford.
Forhandlingerne tager fart, da Casemiro ser ud til at forlade den engelske storklub til sommer, selvom klubben har option på kontraktforlængelse.
Hans afsked markerer en del af et større generationsskifte i den røde del af Manchester. United undersøger allerede mulige afløserne og kigger blandt unge Premier League-talenter som Carlos Baleba, Elliot Anderson og Adam Wharton.
I seneste uge blev det endvidere rapporteret, at 25-årige Felix Nmecha fra Dortmund kan blive Casemiros arvtager, selvom Tottenham også har vist interesse for den løbestærke midtbanespiller.
Det stopper dog ingenlunde her.
United klar til kæmpe transfer til sommer
Ifølge det spanske medie AS pønser Michael Carrick og kompagni på at hente Sandro Tonali og Bruno Guimaraes i Newcastle.
I skrivende stund skulle klubben være i tættest dialog med brasilianeren, der har været en stor profil for The Magpies gennem flere sæsoner. Den 28-årige midtbanespiller skulle koste nord for 800 millioner, hvorfor det bliver en omkostningstung affære for United.
The Telegraph beretter yderligere, at Eddie Howe og kompagni gerne vil beholde den tidligere Lyon-stjerne, men hvis Champions League-pladsen glipper for den nordengelske klub, kan der hurtigt komme andre boller på suppen.
Fabrizio Romano smider bombe: Her er den nye cheftræner i Manchester United


















