Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Bombe: Liverpool forhandler med stjerne

Af Morten Jørgensen
03.12.2025 Kl. 09:17

Der er kommet en opsigtsvækkende melding, der strider mod andre historier, der er kommet ud om Liverpool på det seneste. 

For fra blandt andet The Athletic har det været meldingen, at The Reds med al sandsynlighed ikke kommer til at hente en ny spiller i det kommende transfervindue. 

Det er dog en anden historie, der nu kommer fra mediet TEAMtalk

Her forlyder det således, at Liverpool har genåbnet de direkte forhandlinger med Marc Guéhis repræsentanter med henblik på et muligt skifte i januar. 

Forsvarsspilleren fra Crystal Palace har kontraktudløb efter denne sæson, og han kan derfor hentes gratis til sommer. 

Så længe lader det dog ikke nødvendigvis til, at den engelske mesterklub vil vente på den engelske landsholdsspiller. 

Real Madrid og flere andre europæiske giganter meldes nemlig også interesserede i den 25-årige midtstopper. 

Interessen fra Liverpool i at hente ham allerede i januar vil give mening, da franske Ibrahima Konaté har gang i en dårlig sæson. 

Den store stopper er blevet meget udskældt for sine præstationer i defensiven, der har set svag ud i store dele af sæsonen hos Merseyside-mandskabet. 

Allerede i sommer var The Reds da også meget interesserede i at få hentet Marc Guéhi til klubben. 

Den danske cheftræner Thomas Frank reagerer på den pressede situation, som han befinder sig i hos Tottenham – læs mere her. 

Seneste nyt

Annonce
Annonce