Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Bombe i United: Siger 'nej tak' til kæmpehandel

Af Alexander Walther Petersen
06.06.2025 Kl. 13:10

Manchester United leder med lys og lygte efter en førsteangriber, men nu har storklubben efter sigende droppet jagten efter en stor stjerne.

Den melding kommet fra ESPN fredag eftermiddag.

Rasmus Højlund og Joshua Zirkzee kan derfor ånde lettet op for en stund, selvom Matheus Cunha fra Wolverhampton er blevet præsenteret på Old Trafford.

Brasilianeren er dog ikke ligefrem en klassisk 9’er, da det forventes, at nyindkøbet skal spille på en af de offensive pladser bag førsteangriberen i Rúben Amorims 3-4-2-1-system.

Liam Delap var på ønskelisten, men den engelske angriber tilvalgte Chelsea og Champions League-fodbold, mens det fortsat er uklart, hvor Sporting CP-stjernen Viktor Gyökeres skifter hen denne sommer.

Nu er der nyt om en tredje angriber, der siden vinterens transfervindue var et hedt transferemne.

Længe har rygterne svirret om Victor Osimhen fra Napoli, men nu dropper De Røde Djævle angiveligt planerne om en sommerhandel.

– Trods hans tilgængelighed har kilder fortalt ESPN, at United ikke vil købe Napolis Victor Osimhen, der var på udlån hos Galatasaray i Tyrkiet i sidste sæson.

– Kilder understreger, at United mener, at Osimhen ikke er den angriberprofil, som manager Rúben Amorim ønsker, mens transfersummen på 559 millioner kroner også ville være et problem, lyder det fra Mark Ogden fra ESPN ifølge Tribuna.com.

Der er fuld gang i transfervinduet hos Premier League-klubberne – du kan få hele overblikket herunder:

FØLG TRANSFER LIVE HER

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce