Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Bombe i München: United-emne klar til at skrive under

05.12.2024 Kl. 17:34

Alphonso Davies nærmer sig en kontraktforlængelse med FC Bayern München.

Sådan lyder det torsdag sen eftermiddag fra Sky Sport-journalist Florian Plettenberg.

LÆS OGSÅ: Nådesløs Amorim: Smider Christian Eriksen og fire andre på porten

Davies’ nuværende kontraktudløber til sommer, og forhandlingerne har stået stille i de seneste måneder.

En usikker situation, der har gjort, at Davies er på ønskelisten hos mange europæiske klubber, da han frit kan forhandle med klubberne om et sommerskifte den 1. januar.

Blandt andre har Manchester United udset sig den 24-årige canadier som en spiller, der kan løse klubbens udfordringer på venstre back.

Men nu er der sket en betydelig udvikling.

– FC Bayern har gjort betydelige fremskridt med hensyn til en kontraktforlængelse med Alphonso Davies, som gælder længere end 2025.

– Forhandlingerne er i gang, og de positive, de mest væsentlige ting er allerede forhandlet på plads. Men nogle flere detaljer skal afklares.

– Fokus er på en ny langtidskontrakt. Med hensyn til løn har Davies givet betydelige indrømmelser til Bayern. Yderligere afgørende samtaler skal finde sted inden jul. Ikke en færdig aftale endnu.

– Manchester United er også klar over, at Davies sandsynligvis vil skrive under på en ny kontrakt med Bayern, skriver Plettenberg.

Bayern München topper Bundesligaen med ni sejre og tre uafgjorte efter de første 12 kampe af sæsonen. Der er fire point ned til Eintracht Frankfurt på andenpladsen.

LÆS OGSÅ: United stjæler overskrifter: Stor aftale på plads

I Champions League ligger klubben på 13.-pladsen, men der er gode forudsætninger for, at klubben ender blandt de øverste otte, der går direkte videre til ottendedelsfinalerne i turneringen.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce