Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Bombe i London: Arsenal henter Chelsea-stjerne

Af Emil Plovgaard
07.06.2025 Kl. 17:13

Arsenal er angiveligt på nippet til at hente Kepa Arrizabalaga fra Chelsea.

Sådan lyder meldingen fra den normalt troværdige journalist David Ornstein fra The Athletic nu.

30-årige Kepa ventes at skulle konkurrere om startpladsen mellem stængerne, hvor David Raya i den forgangne sæson var det foretrukne valg.

Kepas kontrakt med Chelsea indeholder en frikøbsklausul på fem millioner pund, svarende til 44 millioner kroner, som The Gunners skal aktivere, førend en handel bliver en realitet.

Klausulen blev indsat inden Kepas lejeaftale i Bournemouth, hvor han var at finde i den forgangne sæson.

Her var han førstevalg på målmandspositionen, efter at Neto skiftede til Arsenal på en lejeaftale.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Kepa skal til Arsenal.
Soccer Football – Premier League – AFC Bournemouth v Leicester City – Vitality Stadium, Bournemouth, Britain – May 25, 2025 AFC Bournemouth’s Kepa Arrizabalaga with his wife Adriana Olarte and kids as he applauds fans during the lap of appreciation after the match Action Images via Reuters/John Sibley

Spanieren holdt målet rent ni gange i 35 Premier League-kampe for Andoni Iraolas mandskab, og det gjorde, at klubben havde den sjettebedste defensiv i hele ligaen.

Kepa skiftede til Chelsea i 2018 fra Athletic Club for et rekordbeløb på 638 millioner kroner, og han har hjulpet klubben med at sikre fire betydningsfulde trofæer.

Nu skal spanieren i stedet forsøge at hjælpe til med at få mesterskabet til Arsenal for første gang siden 2004.

Samtidig forlyder det, at Rasmus Højlund har sagt ja til et stort skifte.

Seneste nyt

Annonce
Annonce