Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Bombe: Han er Uniteds nye trænerfavorit

Af Morten Jørgensen
06.01.2026 Kl. 16:53

Manchester Uniteds jagt på en ny cheftræner er i fuld gang, og der kommer hele tiden nye meldinger fra medierne. Nu er der igen nyt, og denne gang kommer det fra anerkendte The Guardian.

Mediet har lavet en historie om, hvem der er i spil til jobbet som midlertidig cheftræner for Manchester United resten af denne sæson, for det er den nuværende plan. Så må en permanent løsning vente til efter sæsonen med at blive udpeget. 

Tre navne bliver af mediet nævnt som kandidater til jobbet for resten af sæsonen, og det er alle meget velkendte navne hos De Røde Djævle, men der er særligt ét navn, der skiller sig ud, for det er sportsdirektør Jason Wilcox’ klare favorit. 

Ham vil sportsdirektøren helst have fat i

Navnet er Ole Gunnar Solskjær, og begrundelserne er åbenlyse. 

– Han er fortsat en fanfavorit
– Ledende figurer som Bruno Fernandes og Harry Maguire vil byde ham velkommen
– Han har erfaring i at lede Manchester United
– Han kan genskabe en god stemning og give gode resultater

Samtidig har nordmanden ifølge diverse meldinger også gjort det meget klart, at han er særdeles interesseret i at overtage jobbet så hurtigt som muligt. 

Artiklen fortsætter under billedet

Ole Gunnar Solskjær vil tilbage.
IMAGO / PA Images

De to andre kandidater

Lige nu er Darren Fletcher indsat som midlertidig træner, og skotten bliver også nævnt som en, der potentielt kan få resten af sæsonen. 

Den tredje mulighed er Michael Carrick, der ligesom Fletcher og Solskjær også har en fortid hos Manchester United. 

Hvornår Manchester Uniteds jagt på en midlertidig cheftræner når til vejs ende, må tiden vise, men alt tyder lige nu på, at det kan blive Ole Gunnar Solskjær, som får tjansen. 

Husk at du gennem hele januar kan følger med i Transfer Live, hvor alt omkring transfers bliver dækket minutiøst.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce