Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

BOMBE: Conrad Harder på plads i ny klub

Af Emil Plovgaard
01.09.2025 Kl. 20:28

Conrad Harder er officielt skiftet til RB Leipzig i en transfer, der ifølge Tipsbladets oplysninger løber op i hele 225 millioner kroner, inklusive bonusser. 

Den 20-årige angriber har underskrevet en lang kontrakt, der binder ham til den tyske topklub frem til sommeren 2030.

Handlen sender Harder fra portugisiske Sporting CP, hvor han ankom sidste sæson fra FC Nordsjælland. 

Nu tager den unge dansker næste skridt i en imponerende karriereudvikling – og Leipzig har vundet kampen om ham foran klubber som AC Milan, Rennes og Chelsea, der alle har vist konkret interesse denne sommer.

RB Leipzig betaler ifølge Tipsbladets oplysninger 24 millioner euro i øjeblikkelig betaling for Conrad Harder, mens der er inkluderet yderligere 45 millioner kroner i præstationsbaserede bonusser.

Skiftet markerer en af de største handler for en dansk spiller i år – og endnu et bevis på, at Bundesligaen fortsætter med at satse tungt på unge danske profiler.

Tidligere på dagen er endnu en dansker nemlig skiftet til Wolfsburg. Læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce