BOMBE: Brøndby vil have Vejle-spiller
Der er sket ting og sager på transferfronten hos Brøndby i dette transfervindue, og klubben fra Vestegnen er ikke færdig endnu.
Helt frem til det allersidste forventes det, at der kan være aktivitet fra Brøndbys side, fordi Steve Cooper har et stort ønske om at styrke truppen.
Der er allerede blevet hentet en stribe af nye spillere – heriblandt de to tidligere Premier League-spillere Emmanuel Dennis og Ben Godfrey.
Men det er stadig ikke helt nok, og der bliver da også kigget på spillere fra Superligaen. For nylig lød det, at klubben arbejdede på at hente Max Ejdum i OB. Han er dog ikke den seneste spiller fra den hjemlige liga, som man har et godt øje til.
Brøndby forhører sig hos Vejle
Nu kan Tipsbladet så afsløre en sand bombe, da Brøndby ifølge mediet har forhørt sig om muligheden for at købe offensivspilleren Christian Gammelgaard.
Vejle Boldklub vendte retur med et svar om, at han skal koste omtrent 30 millioner kroner, og det er ikke en pris, som sportsdirektør Benjamin Schmedes vil smide efter ham.
Samtidig forlyder det også, at der nu arbejdes på at hente den tidligere OB-spiller Mads Frøkjær i engelske Preston North End.


















