Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Bolognese XI: Den bedste italienske PL-startopstilling

Af Rasmus Bendrup
01.08.2020 Kl. 07:57
PLBOLD giver et bud på den bedste startopstilling med italienere fra Premier League-æraen.

Målmand: Carlo Cudicini (Chelsea)

Cudicini har fjerdeflest kampe under bæltet i Premier League, da han tørnede ud for Chelsea, som han spillede for fra 1999 til 2009, 141 gange, mens han nåede 20 kampe for Tottenham, inden turen gik til LA Galaxy i 2012.

Højreback: Alessandro Pistone (Newcastle, Everton)

Pistone spillede for Newcastle, da klubben var blandt de bedste. Der blev ofte set ned på ham, da han var ét af de første stortalenter, der kom til, som ikke var brite. Han var alligevel en habil backløsning for både Everton og Newcastle.

Midterforsvar: Angelo Ogbonna (West Ham)

Ogbonna kom til West Ham fra Juventus i 2015, hvor der var store forventninger til italieneren, som dog har haft en stille og rolig tilværelse i klubben. Han er en solid midterforsvarer, men han går bestemt ikke over historiebøgerne.

Midterforsvar: Marco Materazzi (Everton)

Det er bestemt ikke for tiden i Everton, at Materazzi er på denne liste. Den evigt kontroversielle italiener nåede nemlig hele tre røde kort på 27 kampe i 1998/1999-sæsonen, hvorfor han blev solgt tilbage til Perugia, som han ellers ankom til The Toffees fra, efter blot én sæson.

Venstreback: Andre Dossena (Liverpool)

Dossena huskes nok af Liverpools fans særligt for ét mål – frisparksmålet mod Manchester United på udebane i 2009, da Liverpool vandt 4-1. Der er ikke meget andet at tage fat i, hvilket vidner om backniveauet hos de italienere, der har været i Premier League.

Midtbane: Benito Carbone (Sheffield Wednesday, Bradford City, Aston Villa, Derby, Middlesbrough)

Carbone nåede hele 177 kampe, hvor det blev til 35 mål og 35 assists, trods at han vekslede mellem angriber-, midtbane- og kantpositionen. Han nød størst succes i Sheffield Wednesday, hvor han var en fanfavorit. 

Midtbane: Roberto Di Matteo (Chelsea)

Di Matteo sluttede med stor succes sin karriere i Chelsea, som han spillede for fra 1996 til 2002. Han vandt seks trofæer og agerede playmaker på en midtbane, som ligeledes huserede Dennis Wise, og duoen var særdeles velsmurt. 

Højrekant: Paolo Di Canio (West Ham, Charlton, Sheffield Wednesday)

Di Canio nåede hele 190 kampe i Premier League, og har både scoret flest mål og lavet flest assists af alle italienere i ligaen med henholdsvis 66 og 49. Italieneren har dog klare politiske holdninger, hvilket har gjort ham upopulær hos mange.

Venstrekant: Gianfranco Zola (Chelsea)

En anden stor legende på listen er Gianfranco Zola, som betragtes som værende én af de største i Chelseas historie. Han er dén italiener, der har spillet flest kampe i Premier League, da han har spillet 229 kampe for Chelsea med 59 mål og 42 assists til følge. 

Angriber: Fabrizio Ravanelli (Middlesbrough, Derby)

Ravanelli var – trods sine glimrende evner som angriber – med til at rykke ned med begge klubber, som han spillede for. Både Middlesbrough og Derby rykkede nemlig begge ned, trods at han overordnet set scorede 48 mål i 103 Premier League-kampe.

Angriber: Gianluca Vialli (Chelsea)

Vialli var en skadesplaget figur i Chelsea, som han spillede for fra 1996 til 1999, hvoraf han det sidste år fungerede som spillende træner, efter at han overtog samme rolle fra Ruud Gullit. Angriberen scorede dog alligevel 21 mål på 58 kampe, hvilket må siges at være fornemt, når man kontinuerligt kæmpede med skader og mindsket spilletid.

Annonce