Bolasie jubler over Evertons Tanzania-besøg
Everton er på tur til afrikanske Tanzania og det glæder holdets kantspiller Yannick Bolasie, der hylder Evertons idé om at besøge kontinentet, der ikke er vant til den slags besøg.
– Velkomsten her har været utrolig. Vi er det første Premier League-hold, der kommer til Tanzania og det har været en fantastisk velkomst for klubben og jeg, siger Bolasie til Evertons hjemmeside og uddyber:
– Det er en drøm, der bliver til virkelighed for folk her, der følger Premier League. Everton fortjener meget kredit, det er helt sikkert. Drømmen om at se et Premier League-hold var aldrig gået i opfyldeldse for mange af de her mennesker, hvis klubben ikke havde gjort det. Det føles selvfølgelig godt for mig at få en ekstra god velkomst fra de Congo-fans, der er taget med hertil. Det får mig til at glæde mig endnu mere til at komme tilbage på banen, siger kantspilleren.
Kantspilleren Yannick Bolasie skiftede sidste sommer Crystal Palace ud med Everton. Blot 14 ligakampe blev det dog til i debutsæsonen for Bolasie, der pådrog sig en seriøs knæskade.
Everton-truppen på 25 mand, der er rejst til Tanzania:
Maarten Stekelenburg, Mateusz Hewelt, Chris Renshaw, Tom Davies, Phil Jagielka, Ashley Williams, Callum Connolly, Jonjoe Kenny, Michael Keane, Muhamed Besic, Leighton Baines, Morgan Schneiderlin, James McCarthy, Davy Klaassen, Gareth Barry, Idrissa Gana Gueye, Joe Williams, Kieran Dowell, Kevin Mirallas, Wayne Rooney, Aaron Lennon, Dominic Calvert-Lewin, Ademola Lookman, Matthew Pennington, Yannick Bolasie.