Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Bogdan: Jeg vil være nummer et i Liverpool

01.07.2015 Kl. 18:23
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Liverpool hentede tidligere på sommeren den 27-årige Adam Bogdan fra Bolton på en fri transfer. Den ungarnske målmand kommer til klubben efter en glimrende sæson i den andenbedste engelske række, The Championship.

Den nye Liverpool-keeper, Bogdan, siger, at han har sat sit sigte på Simon Mignolets plads som førstevalg i målet på Anfield Road.

– Jeg vil gribe muligheden og spille så mange kampe som muligt. Jeg vil være målmand nummer ét i Liverpool, siger Bogdan til Liverpools hjemmeside og uddyber:

– Hvordan gør jeg så det? Det sker på træningsbanen først og fremmest. Jeg skal bevise mig selv. Bevise overfor manageren, at jeg er i stand til at gøre det godt nok. Når jeg får chancen, så ved jeg, at jeg spiller godt. Det er det, der kommer til at ske, fastslår ungaren, der tidligere har vundet prisen som årets spiller hos Bolton.

Simon Mignolet bliver nok ikke en helt let herre at slå af. Selvom han startede usikkert efter skiftet fra Sunderland, så spillede den belgiske landsholdskeeper sig gevaldigt op og var blandt de bedste hos Liverpool i 2015.

Annonce