Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Bøde på 215 millioner kroner og pointstraf: Premier League vil straffe hårdt

21.12.2023 Kl. 13:43
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

I foråret 2021 skabte det stor virak, da de seks største klubber i Premier League – The Big Six – meldte ud, at de gerne ville være med i European Super League.

Den negative omtale blev dog for meget for klubberne, der én efter én trak sig tilbage.

Initiativtagerne til European Super League vandt torsdag en sag mod UEFA. Det betyder, at planerne om at skabe en ny liga for sig selv nu kan søsættes.

Men der venter store konsekvenser, hvis de største klubber i England skulle få lyst til at hoppe med ombord for anden gang.

Således skriver Daily Mirror, at en bøde på 215 millioner kroner og en stor pointstraf er konsekvensen, hvis de engelske klubber igen ønsker at være med i det elitære selskab.

En fratagelse af 30 point kan blive kendsgerningen for Manchester United, Liverpool, Arsenal, Manchester City og Tottenham. Den vil gælde i Premier League.

Det havde i sidste sæson ført til nedrykning for Chelsea og Tottenham, hvis de var blevet fratrukket 30 point, hvis man tager udgangspunkt i slutstillingen.

UEFA har tidligere i dag reageret på dommen.

– UEFA noterer sig dommen afsagt i dag af EU-domstolen i sagen om den europæiske superliga. 

– Denne kendelse betyder ikke en godkendelse eller validering af den såkaldte Super League. Det understreger snarere en allerede eksisterende mangel inden for UEFA’s forudgående godkendelsesramme, som er et teknisk aspekt, der allerede er blevet anerkendt og behandlet i juni 2022. 

– UEFA er overbevist om robustheden af sine nye regler og specifikt, at de overholder alle relevante europæiske love og regler.

– UEFA er fortsat resolut i sin forpligtelse til at opretholde den europæiske fodboldpyramide og sikre, at den fortsætter med at tjene samfundets bredere interesser. 

– Vi vil fortsætte med at forme den europæisk sportsmodel i fællesskab med nationale forbund, ligaer, klubber, fans, spillere, trænere, EU-institutioner, regeringer og partnere. 

– Vi stoler på, at den solidaritetsbaserede europæiske fodboldpyramide, som fans og alle interessenter har erklæret som deres uerstattelige model, vil blive beskyttet mod truslen om udbud af europæiske og nationale love, slutter UEFA. 

I øjeblikket er det – officielt – kun FC Barcelona og Real Madrid, der har planer om at være med.

Men to storklubber vil angiveligt også være med i European Super League. Læs mere her.

INFOBOKS

Historien om Super League

Den 18. april 2021 annoncerede 12 europæiske storklubber deres involvering i Super League-projektet.

Super League var en ny turnering, der ville udfordre UEFAs klubturnering, Champions League, hvor de stiftende klubber altid ville være kvalificeret – modsat Champions League, hvor de skal kvalificere sig gennem ligaen.

Arsenal, Chelsea, Liverpool, Manchester City, Manchester United og Tottenham var blandt de 12 stiftende klubber af udbryderligaen.

De seks andre var AC Milan, Juventus, Inter, Atletico Madrid, Barcelona og Real Madrid.

Efter massive protester var klubbernes fans bakkede de engelske klubber ud af projektet 48 timer efter annonceringen. Efterfølgende har AC Milan, Inter og Atletico Madrid også meldt sig ud, mens Juventus også har givet tegn på at være færdig med projektet.

Annonce