Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Boateng: Ville ikke sige nej til Premier League

Af Gustav Tornby
06.08.2020 Kl. 11:14
Jerome Boateng udtaler i et interview med avisen The Guardian, at han ikke ville sige nej til et skifte tilbage til Premier League.

Jerome Boateng kom til Bayern München fra Manchester City tilbage i 2011 og har været i den tyske storklub lige siden. 

Han var en del af det Bayern hold, der senest vandt Champions League, tilbage i 2013 på Wembley, og ved, hvad der skal til for at blive europæisk mester. 

Til trods for hans erfaring, er der rygter om, at Bayern München ønsker at skille sig af med Boateng.

Skulle et skifte til Premier League komme på tale, ville Boateng ikke sige nej. 

– Det ville jeg ikke sige nej til. Jeg elskede det, da jeg var der. Det var meget uheldigt for mig, for jeg blev skadet med det samme og så spillede jeg ikke rigtigt på den position, de havde lovet mig. Men jeg lærte stadigvæk en masse fra at spille i Premier League, fortæller Boateng i et interview med The Guardian. 

– Det hjalp mig en hel del at spille og træne sammen med store spillere. Men det er ikke sådan, at jeg ville sige: "Der ønsker jeg aldrig at spille igen". Det er en af mine favoritligaer, det er sikkert, slutter han. 

Annonce