Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Boateng om Premier League-skifte: Ville ikke sige nej

Af Morten Bruun Jørgensen
30.07.2020 Kl. 10:42
Jerome Boateng snakker varmt om Premier League, og han er åben for at vende tilbage til ligaen.

Det er efterhånden ni år siden, at Jerome Boateng forlod Premier League efter en enkelt sæson hos Manchester City, men den tyske midterforsvarer åbner nu op for at vende tilbage til engelsk fodbold.

Selvom han havde en svær tid i Manchester City, hvor han ikke formåede at slå til, er han ikke blevet skræmt væk, og han gør det nu klart, at han ikke afviser et comeback til ligaen.

– Jeg ville ikke sige nej. Jeg elsker at se Premier League, og jeg elskede at spille der. Det hjalp mig at træne med verdensklassespillere, fortæller Boateng til CGTN Sports.

– Jeg ved ikke, hvad der sker nu. Man ved det aldrig, men det er ikke sådan, at jeg vil sige, at jeg ikke vil spille der. Det er bestemt en af mine favoritligaer.

31-årige Boateng har i denne sæson spillet 34 kampe for Bayern München, hvor han hr lukreret på en skade til Niklas Süle.

Han har ét år tilbage af sin kontrakt med den tyske storklub.

Annonce