Bo Henriksen skaber overskrifter
Mainz-bossen Bo Henriksen kan formentligt gå på vandet denne søndag.
Mainz sikrede nemlig sensationelt Conference League-kvalifikation efter 2-2 hjemme mod Leverkusen lørdag, da RB Leipzig samtidigt rendte ind i et nederlag til Stuttgart.
Derfor er nu europæisk fodbold på tapetet i næste sæson for den formstærke Bundesliga-klub.
Bo Henriksens mandskab overvandt alle forventninger og bookede sjettepladsen i Bundesligaens sidste spillerunde. Det står nu klart, efter pointhøsten lørdag eftermiddag i den bedste tyske række.
Her spillede Mainz nemlig til par med Xabi Alonsos Leverkusen-tropper, hvilket var nok til at sikre kvalifikation til Conference League i næste sæson.
Vilde rygter florerer: Skal Bo Henriksen til Premier League?
Den første fulde sæson i spidsen for Mainz har været intet mindre end imponerende af Bo Henriksen.
Efter at have overtaget et mandskab i nedrykningsfare for halvandet år siden, har han formået at transformere holdet. Denne sæson har kulmineret med en overraskende sjetteplads i Bundesligaen, der på dramatisk vis blev sikret i sidste spillerunde.
Med en stærk defensiv organisation og en dynamisk offensiv har Mainz under den danske cheftræner spillet seværdig og effektiv fodbold.
Kvalifikationen til Conference League er en kæmpe triumf og understreger den markante udvikling, klubben har gennemgået under den danske træners ledelse. Hans evner som motivator og taktiker har for alvor skinnet igennem i Bundesligaen.
Bo Henriksen har tidligere stået i spidsen for AC Horsens og FC Midtjylland hjemme i den danske andedam.
Samtidigt forlyder det, at trænerkollegaen Xabi Alonso forsøger at bremse en vild handel.