Blot spillet 10 kampe: Arsenal vil have over 430 millioner for angriber
Arsenal er aktive i indeværende transfervindue.
Premier Leagues vicemestre har allerede sikret sig Kai Havertz, mens man nærmer sig handler med Declan Rice og Jurriën Timber.
De handler kan betyde, at man har brugt 1,7 milliarder på transfers indtil videre.
Men for at skabe balance i truppen – og i regnskabet – så vil der naturligvis være afgange. Granit Xhaka har indgået en aftale med Bayer Leverkusen, og Thomas Partey er også blevet sat i forbindelse med et skifte væk.
Men The Gunners' stjerner får ikke lov til at smutte for en slik, da klubben fra det nordlige London vil have 435 millioner kroner for Folarin Balogun.
Det melder Sky Sports.
Den amerikanske landsholdsangriber udfoldede sig på bedste manér med 21 mål i 37 Ligue 1-kampe i sidste sæson, hvor han var på udlån i Stade Reims.
Eddie Nketiah, Leandro Trossard og Gabriel Jesus står angiveligt foran i køen i Arsenal, der højst sandsynligt betyder, at den 22-årige angriber er på udkig efter noget mere spilletid.
Balogun står noteret for 10 førsteholdskampe for Arsenal, hvor han bl.a. også har været på udlån i Middlesbrough.
TOPHISTORIER LIGE NU
1. Mount får legendarisk nummer i United
2. Slagter Christian Eriksen: "Han er ikke god nok"
3. Tidl. United-stjerne har advaret Arsenal om ny signing
4. Skifte nærmer sig: Brøndby-stjerne på vej til Premier League