Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Gør den nye PL-regel nogen forskel?

25.10.2013 Kl. 21:35
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Fernando Torres blev ikke straffet for sin aktion mod Jan Vertonghen, selvom de fleste regnede med, at den nye regel ville træde i kræft for første gang, og Torres ville få tre spilledages karantæne. Men sådan gik det ikke!

I juli bekræftede det engelske fodboldforbund, at man i denne sæson også kan blive straffet efter kampen for en grim tackling eller anden forseelse, selvom dommerstaben har set episoden.

Tidligere har en spiller ikke kunne modtage en straf i form af karantæne efter en grim tackling eller anden voldsom handling, hvis bare én af dommerne havde set episoden.

Det så man flere beviser på sidste år, hvor den mest omdiskuterede situation var, da Callum McManaman savede Massadio Haidara ned. Nedenfor kan du se et par af disse eksempler:

Derfor gjorde disciplinærudvalget det, at de ændrede reglerne før denne sæson, således kan det engelske forbund straffe en voldsom episode, selvom dommeren har noteret det i sin kamprapport.

FA bekræftede efterfølgende, at Fernando Torres ikke vil blive yderligere straffet efter en episode med Jan Vertonghen, hvor den spanske angriber forsøgte at kradse belgieren i ansigtet, som mange mente var strafbart.

En af dem var den tidligere Premier League-dommer, Graham Poll, som var helt sikker på, at Torres ville blive tildelt yderligere karantænedage.

I dommerens (Mike Dean, red.) rapport efter kampen står der, at han så klammeriet, men ikke selve Torres’ “kradseri”. Assistenten så kun en løftet hånd, og dermed ikke selve hændelsen.

Derfor regnede man med, at den nye regel ville tages i brug, og Torres ville få yderligere tre spilledages karantæne, men sådan skulle det ikke gå.

Trods tv-billeder valgte det engelske fodboldforbund ikke at straffe Chelsea-angriberen, og han skulle derfor kun afsone den ene spilledags karantæne efter de to gule kort – hvor det sidste dog var i den tynde ende.

Men tilbage til Torres. Dette er en hændelse, som ganske enkelt kun ses i børnehaven og ikke på en fodboldbane. Det kan der ikke være nogen diskussion om. Derfor kan jeg ikke forstå, at FA ikke går ind og straffer Torres, da de netop har lavet denne regel, hvor de kan straffe en spiller for en situation, som er svær at få det hele klare overblik af i en kampsituation.

Det bliver spændende at se, hvad der egentlig skal til, før FA vurderer, at det skal give karantæne. Hvis man ikke bliver straffet for at kradse en spiller i hovedet, så kan jeg ikke se, hvad der skal til.

Annonce