Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Bliver skiftet endelig en realitet? PL-storklub vil hente Lionel Messi

Af Kasper Leif Pedersen
06.05.2023 Kl. 07:52
Der meldes om interesse fra Premier League i Lionel Messi.

Lionel Messi er fortid i Paris Saint-Germain til sommer.

LÆS OGSÅ: OFFICIELT: Her er årets hold i Premier League

Superstjernen er blevet suspenderet i to uger uden løn efter, at han var taget Saudi-Arabien uden at få tilladelse af klubben.

Den argentinske VM-vinder har siden været ude og undskylde, da han troede, at de havde fri, men alligevel skulle Messi være fortid i den franske hovedstadsklub til sommer, melder flere troværdige journalister, heriblandt Fabrizio Romano.

Derfor bliver der nu spekuleret om, at Messi kunne vende tilbage til en sidste dans i FC Barcelona på trods af klubbens økonomiske problemer.

Men der er efter sigende masser af andre bejlere, som nu er ved at undersøge mulighederne for at give Messi et tilbud, som han ikke kan afslå.

For Lucas Beltramo til TyC Sports kunne tidligere melde, at man skulle holde øje med Chelsea i Lionel Messi-situationen, og den påstand ser ud til at være sand.

For ifølge football.london, så overvejer man i Chelsea at hente 35-årige Messi til London.

Chelsea er blevet sat i forbindelse med Messi flere gange under Roman Abramovich-æraen, men The Blues skulel være interesseret endnu en gang, denne gang under den nye medejer, Todd Boehly.

Den syvdobbelte Ballon d'Or-vinder har aldrig prøvet sig selv af i Premier League, hvor han flere gange – udover Chelsea – også har været sat i forbindelse med et skifte til Manchester City, inden han skiftede til Frankrig.

The Blues ligger i øjeblikket på en 12. plads i Premier League og vil ikke have europæisk fodbold i næste sæson, til at lokke med.

Messi har bidraget med 20 mål og 19 assists i 37 kampe for PSG i denne sæson, hvor han har kontraktudløb til sommer. 

 

 

 


Annonce