Blinds opskrift: Sådan slår vi Liverpool
Liverpool og Manchester United står mandag aften over for hinanden i det berømte North-West Derby på Anfield.
Begge klubber er som forventet med i toppen af Premier League, hvorfor der som altid vil være spænding og intensitet i derbyet.
Manchester United-forsvareren, Daley Blind, mener, at Manchester United skal forsøge at udnytte, at de har flere meter end Liverpool at gøre godt med.
– Vi har en masse højde i boksen, og det skal vi udnytte. Kampe på højeste niveau er tætte, og de kan blive afgjort på små detaljer. Dødbolde er en af dem, og det er en mulighed at score et mål på for os, fortæller Blind til MUFC TV.
– Vores fans er altid med os. De har altid vores ryg, og det mærker vi, hvilket er vigtigt for os. Hver kamp er de der, og de er altid bag os, hvilket er godt at se.
Manchester United har samlet 13 point i de første syv Premier League-kampe. Tre færre end Liverpool.