Blind: Dette er min favoritposition
Da den pasningsstærke hollænder var i Ajax brugte han oceaner af tid på venstrebacken, mens han i Manchester United både er blevet brugt på den centrale midtbane og i midterforsvaret. Det samme har været tilfældet på det hollandske landshold, hvor selv samme Louis van Gaal, som nu regerer i United, også har smidt ham lidt rundt på banen.
Den 25-årige Blind er dog ikke i tvivl – han befinder sig bedst i det centrale forsvar.
– Jeg føler mig bedst tilpas i midterforsvaret, hvor jeg spiller nu. Der spiller jeg hver weekend for United, og det kører godt. Men jeg er selvfølgelig stadig tilgængelig overalt på banen, har han fortalt til det hollandske medie De Telegraaf, hvor han fortsatte.
– Det er intet problem for mig at rykke ud på venstre back, eller op på midtbanen. Jeg ved, at min alsidighed kan være vigtigt for holdet. Jeg kan have værdi på flere pladser, og det mener jeg at have vist flere gange.
Daley Blind kom til Manchester United i sommeren 2014, og han figurerede i 25 ligakampe for United i fjor. I denne sæson har indtil nu været en del af samtlige ligakampe.