Bizart møde: Træner bryder tavsheden efter Tottenham-rygter
Tottenham overvejer endnu et trænerskifte, da Igor Tudor har fået en katastrofal start på tilværelsen i Nordlondon.
Sean Dyche nævnes nu som den ultimative stabilisator. Den tidligere Everton- og Nottingham Forest-manager er åben for jobbet, men stiller krav om en kontrakt, der rækker ind i næste sæson.
Mens Dyche ses som en defensiv redningsplanke, så er der også meldinger om Robert De Zerbi eller et Mauricio Pochettino-comeback.
Spurs står over for et kritisk valg: Skal de satse på Dyches overlevelsesinstinkt eller vente på en permanent toptræner?
De var Danmarks bedste spillere, da Nordmakedonien blev rundbarberet i Parken. Læs Michael Kjærbøls karakterbog efter semifinalesejren i VM-playoffen lige her.
Afviser Tottenham-kontakt
Ifølge Daily Express har Sean Dyche nu forholdt sig til rygterne om et muligt Tottenham-job.
– Jeg stod på pubben lige nede ad gaden, og så kom der en fyr og sagde: ‘Du skal jo efter sigende sidde til møde med Spurs i aften’, hvor jeg svarede: ‘Jeg står ved siden af dig med en pint Guinness, så det er nok ikke så sandsynligt’, indleder englænderen og fortsætter:
– Når du bliver sat i forbindelse med en klub, bliver der konstant lavet clickbait, og uanset hvad du gør, er det en virkelig svær situation. Når du er manager, ved du, at du på et tidspunkt får de her spørgsmål.
– Når du får dem, prøver du at være respektfuld. Tottenham er en fantastisk klub, så når du siger ‘jeg er beæret’, så siger alle bagefter: ‘Han har jo ikke sagt nej’, siger Dyche således.
Andetsteds forlyder det, at F.C. København kan være på vej til at skifte cheftræner. Her er tre bud på en mulig afløser for Jacob Neestrup.
Oddset styrtdykker på ny Manchester United-træner



















