Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Bizart: Borussia Dortmunds bus fik P-bøde efter Newcastle-kamp

27.10.2023 Kl. 14:58
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Borussia Dortmunds holdbus fik en parkeringsbøde på £50, svarende til 428 kroner efter klubbens kamp mod Newcastle i Champions League onsdag aften.

Det skriver BBC.

Amtet North Tyneside bekræfter, at bøden er blevet uddelt, efter at bussen parkerede på Grand Palace.

 

Bøden kan dog blive reduceret til det halve – 214 kroner – hvis den betales inden for de næste to uger, lyder det.

Dermed kan bøden passende blive indsamlet, når returopgøret finder sted på Signal Iduna Park i Dortmund om to uger, skriver amtet i en kommentar til BBC.

Det er første gang i 20 år, at Newcastle er med i Champions League, så de europæiske storklubber er ikke vant til at parkere i området.

Indtil videre i denne sæsons gruppespil har Newcastle spillet 0-0 med AC Milan i Italien, slået Paris Saint-Germain med 4-1 i Newcastle og senest tabt med 0-1 hjemme til Dortmund.


TOPHISTORIER LIGE NU

1. Helt skørt: Liverpool-legende fyret i Saudi-Arabien

2. Morten Bruun: UEFA bør tildele United-spiller karantæne

3. Jadon Sancho i muligt chokskifte til rivaler?

4. Premier League vil fratrække klub mange point

5. Boxing Day er klar: Her er juleprogrammet i PL

Annonce