Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Bizar situation: Nu klager Frankrig til FIFA

Af Jeppe Augustsen
30.11.2022 Kl. 22:47
Frankrig har officielt indgivet en klage til FIFA.

Efter sejren over Danmark havde Frankrig sikret sig førstepladsen i Gruppe D og dermed videre avancement til ottendedelsfinalen.

Derfor blev flere af de franske spillere også sparet i dagens kamp mod Tunesien, som franskmændende endte med at tabe 0-1.

Det var dog ikke uden kontroverser. 

Dybt inde i dommerens tillægstid sendte Antoine Griezmann bolden i mål, men det blev annulleret for offside efter et gennemtjek hos VAR.

Antoine Griezmann befandt sig i en offside-position, da indlægget blev slået, som efterfølgende blev headet væk af en tunesisk forsvarsspiller, og herefter landede bolden foran franskmanden, der hamrede bolden i mål. 

Men ifølge regelekspert, Dale Johnson, bør målet ikke have været annulleret hos VAR.

Ifølge regelbogen skal offsiden ophæves, hvis det er et bevidst hovedstød af modstanderen, som har kontrol over bolden. Derfor er det dommerens vurdering, om det er det eller ikke. 

Efterfølgende sparkede Tunesien bolden i gang ved midterpletten, hvorefter dommer Matthew Conger fløjtede kampen af.

Derfor skabte det undren, da Matthew Conger blev kaldt til VAR-skærmen og annullerede målet, og her lyder det angiveligt i regelbogen, at VAR ikke kan kalde en dom om – og det har fået Frankrig til at indgive en klage.

Annonce