Bizar hændelse: Reece Oxford-lejeaftale afblæst
Reece Oxford kom i rampelyset blandt de engelske og internationale medier efter en meget imponerende præstation i West Hams flotte 2-0-sejr over Arsenal i sæsonens første opgør.
Da Oxford spillede kampen fra start blev han tilmed den næstyngste spiller til at få en kamp fra start i Premier League efter Evertons Jose Baxter.
Han mistede blot bolden én gang i kampen, hvor han spillede lige foran West Hams bagkæde, og han kan også spille i defensiven. Tidligere på dagen meldte The Telegraph, at Reece Oxford sammen med Slaven Bilic var blevet enige om, at det var bedst for Oxford, hvis han blev udlejet.
Idéen bag en lejeaftale var, at han kunne fortsætte sin udvikling mens han fik førsteholdsfodbold, og Charlton meldte sig angiveligt hurtigt på banen, men ifølge den engelske avis The Mirror, så er lejeaftalen nu afblæst, da Charlton-manager Jose Riga simpelthen ikke aner, hvem Oxford er. Derfor har manageren sat spørgsmålstegn ved lejetmålet af West Hams 'ukendte' juvel.
Charlton-manageren har altså ikke kendskab til en spiller, der har været udnævnt som et af de største talenter i England og formentlig er en kommende Premier League-stjerne.
De to klubber nu skal finde ud af, om lejeaftalen blot er droppet fuldstændigt eller om der fortsat kan forhandles.