Bitter Sviatchenko: Skifte til Premier League koksede
Erik Sviatchenko glippede et skifte til Leicester, da han spillede hos den skotske storklub Celtic.
Det fortæller hovedpersonen selv i et interview med TV3-programmet 'Offside'.
– Der er masser af snak med Leicester om et muligt skifte, fordi jeg har gjort det rigtig godt i skotsk fodbold, og så er det ofte et naturligt skridt for mange spillere at skifte til Premier League.
– Jeg kan huske, at de gerne vil købe mig for et tre-cifret beløb, og jeg kan huske, at jeg tænkte, at det her bliver vildt. Men Celtic ville gerne have mere, fortæller Sviatchenko om skiftet, der aldrig blev en realitet.
Sviatchenko tørnede ud for Celtic i perioden fra 2016 til 2018.
Efterfølgende vendte han hjem til FC Midtjylland. Først på en lejeaftale, men siden permanent, da midtjyderne betalte i omegnen af 8,5 millioner kroner for midtstopperen.
Sviatchenko har i alt spillet fem A-landskampe for Danmark. Den seneste kom i 2016.
LÆS OGSÅ: Liverpool-stjerne misser opgør mod Real Madrid
Du kan se og høre hele sekvensen med Erik Sviatchenko i videoen øverst i artiklen.