'Bitter' Pogba vil ikke tilbage til Man U
Ifølge engelske medier er Paul Pogba meget bitter over den behandling han fik af Sir Alex Ferguson tilbage i Manchester United og vil derfor ikke tilbage til klubben.
The Independent skriver, at den franske midtbanekomet udelukker et skifte tilbage til United, efter de lod ham gå, da hans kontrakt udløb 18 måneder siden. Derfor føler Pogba sig dybt forurettet.
Under styring af SAF følte Pogba ikke, at han fik nok muligheder for bevise sit værd i klubben, men har i Juventus slået sit navn fast i hele Europa som et af de største midtbanetalenter.
Læs også: Tidligere præsident: Ronaldo slutter i PL
Pogbas fremgang har fået Moyes til at forsøge sig med lokkemetoder, for at få ham tilbage, men det virker ikke til, at den 20 årige franskmand er interesseret.
Buffon, som er Pogbas holdkammerat i Juve, understreger også pointen ved, at beskylde United for at være ‘blinde’, hvis man kunne slippe sådan et stort, ungt talent.
– Pogba er en af de spillere, der efterlader dig målløs.
– Da han ankom, vidste vi ikke hvem han var, men efter tre-fire træningssessioner var vi allerede imponeret over hans enorme kvaliteter. Mine holdkammerater og jeg kiggede på hinanden “Er de blinde i Manchester?”, afsluttede Gigi Buffon.