Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Billigere end Chilwell: City og Chelsea har Everton-profil som alternativ

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
02.07.2020 Kl. 11:47
ESPN erfarer, at begge engelske topklubber har Lucas Digne som alternativ til Ben Chilwell.

Hverken Chelsea eller Manchester City gør sig nogle forhåbninger om, at Everton-stjernen Lucas Digne bliver billig, men franskmanden vil formentligt koste mindre end begge klubbers førsteprioritet til venstrebacken; Ben Chilwell.

Derfor er den 26-årige Toffees-profil et alternativ for begge klubber, erfarer ESPN.

The Cityzens såvel som The Blues anser venstrebacken som en problemposition, der skal forstærkes, og begge ville de foretrække at signe Ben Chilwell.

Men Leicester viste sig som hårde forhandlere sidste sommer med Harry Maguire, og klubben er angiveligt ikke parat til at gå på kompromis med sin valuering af Chilwell på £75 millioner.

Helt så meget regner man ikke med, at Everton vil kræve for Digne, der derfor kan vise sig at blive en bedre løsning for de to klubber denne sommer.

Franskmanden har lavet en scoring og syv assists for Everton i alle turneringer i denne sæson. Chilwell står noteret for tre scoringer og fire assists.

Annonce