Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Billetpriserne i Premier League er faldet

Af Morten Bruun Jørgensen
12.12.2018 Kl. 12:24
Premier League har fået foretaget en undersøgelse, og det viser sig, at billetpriserne er faldet denne sæson i forhold til sidste sæson.

Det er ikke billigt at gå til fodbold i Premier League, men det er blevet billigere.

Premier League har foretaget en undersøgelse, som viser at den gennemsnitlige pris for en billet til en Premier League-kamp i denne er 256 kroner. Det er et fald på otte kroner i forhold til sidste sæson.

Derudover viser undersøgelsen også, at 26 procent af tilskuerne betaler 215 kroner eller derunder for en billet. 47 procent af tilskuerne betaler mellem 215 og 330 kroner, mens 24 procent betaler mellem 330 kroner og 495 kroner. Kun tre procent betaler over 495 kroner for at overvære en Premier League-kamp.

Det viser sig også, at 74 procent af alle de tilskuere, som er på stadion til kampe i Premier League, er sæsonkortholdere.

Annonce